Sansevenlig hverdag med ADHD og/eller autisme - Maria Schultz Appelt
Mange børn med ADHD og/eller autisme bearbejder sanseindtryk på en måde, der gør, at lyde, lys, berøring, madens konsistens og dagens overgange kan fylde rigtig meget i deres nervesystem. Nogle børn bliver hurtigt overvældede, mens andre søger kraftige sanseindtryk for at kunne mærke sig selv og finde ro. Når barnet får flere eller færre sanseindtryk, end nervesystemet har brug for, kan det påvirke barnets trivsel, søvn, læring og mulighed for at deltage i hverdagen.
Børnefysioterapeut Maria Schultz Appelt har specialiseret sig i sanseintegration og har gjort det til sit varemærke at gøre kompleks teori anvendelig for både familier og fagpersoner. Med udgangspunkt i evidensbaseret viden og modellen Sansevenlig hverdag lærer deltagerne at få øje på, hvad barnets handlings- og reaktionsmønstre fortæller, og at tilpasse krav, rammer, aktiviteter og sanseindtryk til barnets behov og aktuelle kapacitet.
Maria formidler med nærvær og humor og inddrager genkendelige situationer fra sit eget sansevenlige familieliv og fra sin praksis. Målet er, at deltagerne får en større forståelse af sammenhængen mellem neurodivergens, sansebearbejdning og regulering og går hjem med greb, de kan bruge med det samme.
Foredraget indeholder:
- Viden om sansebearbejdning hos børn med ADHD eller autisme
- Hjælp til at genkende sansesøgende og sanseundgående adfærd
- En forståelse af, hvordan overbelastning kan komme til udtryk hos det enkelte barn
- Viden om, hvordan omgivelser og krav kan tilpasses barnets aktuelle kapacitet
- Konkrete greb til hverdagen i familien og i faglig praksis
Foredraget henvender sig til både forældre og fagpersoner og kan tilpasses den aldersgruppe, deltagerne arbejder med eller er forældre til.
Program:
18:00-18:30: Dørene åbner – Kaffe/kage, mulighed for at afprøve produkter, samt købe bogen "Sansevenlig Hverdag" af Maria Schultz Appelt.
18.30-18:40: Velkomst ved ADHD-foreningen, lokalafdeling Østsjælland
18:40-19:20: Maria Schultz Appelt - Del 1
19:20-19:40: Pause - mulighed for at afprøve produkter eller købe "Sansevenlig Hverdag"
19:40-20:15: Maria Schultz Appelt - Del 2
20:15-20:30: Spørgsmål og tak for i aften

Information om arrangementet
Dato og tid Mandag d. 9. november 2026 kl. 18:30 til 20:30
Tilmeldingsfrist Mandag d. 9. november 2026 kl. 12:00
Sted
Greve Borgerhus
Greveager 9
2670 Greve
Arrangør
ADHD-foreningen, lokalafdeling Østsjælland, ADHD-foreningen, lokalafdeling Østsjælland
Tlf. +45 29290234
oestsjaelland@adhd.dk
Denne side er lavet i NemTilmeld
At bruge NemTilmeld til arrangementerne er lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi ADHD-foreningen, lokalafdeling Østsjælland bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser